Tidsstyring 101: 10 eksempler på, hvordan du får styr på dit skema
Føler du ofte, at du overskrider deadlines, går glip af personlige muligheder eller chancen for at avancere i din karriere eller blive forfremmet på grund af manglende tidsstyringsevner?
Det er svært at vide, om du virkelig bruger din tid godt, det ved jeg. Det virker sikkert, som om du arbejder hårdt og er stresset. Det, vi alle ved, er, at hvis vi forbedrer vores tidsstyringsevner, vil vi helt sikkert reducere stress og overvældelse.
Så lad os dykke ned i eksempler på tidsstyringsfærdigheder og lære, hvordan vi bygger vores vej til produktivitet.
Hvad er tidsstyring?
Forskning definerer tidsstyring som "en beslutningsproces, der strukturerer, beskytter og tilpasser en persons tid til skiftende miljøforhold."
Ud fra denne definition kan vi konkludere, at tidsstyringsfærdigheder skal hjælpe dig med at organisere, beskytte og tilpasse dig skiftende prioriteter, hvilket resulterer i bedre tidsstyring generelt.
Derfor vil den følgende liste med eksempler på tidsstyringsfærdigheder hjælpe dig med at nå disse mål med evidensbaserede taktikker til at forbedre dine tidsstyringsfærdigheder.
1. At være opmærksom på tiden
At være tidsbevidst er måske en af de vigtigste færdigheder inden for tidsstyring. Denne bevidsthed betyder, at du har en objektiv forståelse af din tidsallokering, og hvordan du bruger den.
Er du forvirret? Tænk på tid som et budget, som du tildeler og konstant overvåger, da du enten skal sikre dig, at du har nok tilbage, eller nå et bestemt mål med det. Faktisk er konceptet med tidsbudgetter velkendt, og du kan anvende det til at maksimere produktiviteten.
På den måde identificerer du områder, hvor du spilder tiden, og det gør dig i stand til at planlægge og prioritere bedre. Ved at forstå, hvor din tid går hen, kan du træffe mere informerede beslutninger og strømline din indsats for at nå dine mål.
Hvordan man opbygger tidsbevidsthed:
Brug objektive vurderinger som en tidsregistreringsapp: Sådanne tidsstyringsværktøjer vil automatisk afsløre vaner og aktiviteter, der hæmmer din produktivitet.
Bed om feedback fra andre, f.eks. kolleger eller en chef: Søg svar på spørgsmål som, hvordan du håndterer tiden generelt, hvordan du har håndteret presserende opgaver, og om de mener, at du har klaret udfordrende opgaver med hurtighed.
Sæt en baseline for adfærd, som du kan begynde at vurdere dine tidsstyringsevner ud fra.
Et automatisk værktøj som Timeular viser ubesværet, hvor meget tid du bruger på alle opgaver. Sagde vi, at det er drevet af AI? Ja, så der er ikke meget, du skal gøre. Det gør alt arbejdet for dig!
2. Planlæg opgaver på din to-do-liste
God tidsstyring forudsætter god planlægning. Planlægning er afgørende, da det hjælper dig med en klar struktur for, hvordan du bruger din tid. En af de mest almindelige udfordringer med tidsstyring er at tro, at man har en hel arbejdsdag foran sig til at nå alt det, man skal på en dag.
Tip: Når du laver din plan, skal du være opmærksom på planlægningsfejlen, som får dig til at overvurdere din evne til at få tingene gjort. Planlægningsfejlen fører til, at du har for mange opgaver på din to-do-liste inden for en alt for optimistisk tidsramme.
Denne tilgang hjælper dig med at lave en realistisk tidsramme og sørger for, at din arbejdsplan forbliver på sporet ved at nå både kritiske opgaver og ikke kun.
Hvordan man bliver en god planlægger:
Lav realistiske tidslinjer: Tag højde for alle opgaver på din to-do-liste (hastende eller vigtige opgaver, hastende og ikke-hastende opgaver, vanskelige opgaver), og medtag tidsbuffere, da nogle opgaver altid overskrider den afsatte tid.
Lav en plan for tidsstyring: Det vil afsløre en opgave, der skal klares på en time, men som du oprindeligt glemte, eller et møde med en projektinteressent og en gåtur med hunden. Fik jeg nævnt, at du glemte at indregne de hellige pauser, der holder din balance mellem arbejde og privatliv flydende?
Lav beredskabsplaner: Forbered dig på de bedste og værste scenarier, så du kan håndtere uventede ændringer og bevare fokus på arbejdet med et lavere stressniveau.
Anbefalet læsning: Duponts tidsplan
3. Rimelig målsætning
Målsætning bidrager i lige høj grad til personlig og professionel succes. Uanset om du sætter dig arbejdsmål eller personlige mål, vil realistiske mål give dig mulighed for at få succes og sætte gang i din motivationsmotor. At lære at lave en køreplan for din indsats eller for en vigtig opgave eller et projekt er uden tvivl en god start på at forbedre dine tidsstyringsevner.
Brug SMART-målsætningsmetoden:
Specifikke: Skriv specifikke, utvetydige mål ned. Gentag denne skriveproces, indtil de bliver meget specifikke og konkrete mål.
Målbar: Fastlæg kriterier for måling af succes og sporing af fremskridt. Ved præcist, hvornår du når målet med specifikke signaler.
Opnåelige: Selv om dine karriereambitioner er høje, skal du sætte opnåelige mål, der øger din motivation. Hvis du sætter uoverskuelige mål og ser bort fra ressourcer eller begrænsninger, bliver dine tidsstyringsevner demoraliserende.
Relevant: Sørg for, at de mål, du sætter dig, er i overensstemmelse med og relevante for dine overordnede mål og værdier.
Tidsbundet: Forbered dig på at arbejde hårdere og smartere med den hellige gral af struktur, når det gælder tid: Deadlines. Deadlines vil skabe en følelse af, at det haster, og motivere dig til at styre tiden effektivt samt udvikle problemløsningsevner, når du skal omkalibrere deadlines.
Hvis du har undret dig over, hvorfor det er vigtigt at sætte sig mål på arbejdet, får du her en påmindelse om, hvordan de bidrager til din professionelle succes:
4. Prioritering af opgaver
Prioritering af forskellige opgaver bestemmer næsten alle dine resultater. Det ses ofte ikke kun som en tidsstyringsfærdighed, der værdsættes af arbejdsgivere, men også som en opgave i sig selv.
Når du skal prioritere opgaver, kan du prøve flere metoder:
Matrixen for tidsstyring: Denne prioriteringsmatrix lærer dig at prioritere opgaver ud fra, hvor meget de haster, og hvor vigtige de er. Prioritér arbejde og daglige opgaver ud fra følgende:
Gør det nu: Hastende og vigtige opgaver (højt prioriterede opgaver)
Planlæg til senere: Vigtigt, men ikke presserende
Uddelegér opgaver: Hastende, men ikke vigtige opgaver
Slet opgaver: Ikke vigtige eller presserende opgaver (opgaver med lav prioritet)
Hvis du har udfordringer med at uddelegere opgaver, så dyk ned i vores guide for at lære at uddelegere opgaver effektivt
Brug den Tidsblokering metoden: Denne teknik hjælper dig med at beskytte din tid ved simpelthen at planlægge specifikke tidsblokke (timer eller minutter) af din tid til en bestemt opgave. På den måde beskytter og bruger du tiden produktivt til at nå et klart mål. Vidste du i øvrigt, at hvis du brugte tidsblokering, ville du blokere din tid som Elon Musk? Ja, Elon Musk bruger også denne metode. Cal Newport, skaberen af deep work-konceptet og professor i datalogi ved Georgetown University, bruger en type tidsblokeringsmetode, som han kalder "Fixed schedule productivity". Få mere at vide om, hvordan Newport anvender den, i dette korte interview.
5. Vide, hvornår man skal stoppe med at arbejde på bestemte opgaver
En af de vigtigste tidsstyringsfærdigheder er at sørge for, at du evaluerer det fremtidige resultat af et projekt og kun fortsætter med at investere i det, hvis det giver resultater. Vi er ofte fanget i den fejlslutning, at omkostningerne er sunket og bliver ved med at investere i projekter på grund af vores tidligere indsats. Selv om det rationelt set ikke giver nogen mening, er vi knyttet til indsatsen. Du er nødt til at evaluere resultatet af visse projekter rationelt for at beslutte, om det er din tid værd eller ej. Det virker måske ikke relevant, men at vide, hvornår man skal stoppe med at investere i visse ting, er et tegn på gode tidsstyringsevner.
6. Styring af energi
Find din bedste tid, og udnyt den. Hvis du lærer at styre din energi i løbet af en uge og i løbet af en dag baseret på, hvor produktiv eller mindre produktiv du er, får du mere kontrol over din produktivitet. Her er nogle strategier for energistyring:
Identificer dine energitoppe: Følg dit energiniveau i løbet af dagen og ugen for at finde ud af, hvornår du er mest opmærksom og produktiv. Planlæg kun dine højprioriterede opgaver på de tidspunkter.
Tag regelmæssige pauser: Udmatt ikke dig selv for at færdiggøre noget arbejde, hvis du føler dig træt. Det er bedst at lave mindre opgaver med indlagte pauser, så du kan lade op.
Vidste du, at selv en simpel metode som Don't Break the Chain, den produktivitetsmetode, der gjorde Seinfeld til en legende, kan have stor indflydelse på din produktivitet?
7. Automatisering af gentagne opgaver
Nogle gange opdager du måske, at det ikke er dine evner til projektledelse eller tidsstyring, der er problemet, men selve spørgsmålene eller værktøjerne. Vi lever i en verden med højt tempo, så otte timer til at overholde deadlines og håndtere store opgaver er ikke nok. Så her er en effektiv strategi til at automatisere dine manuelle opgaver:
Begynd at bruge AI-drevne produktivitetsværktøjer: Der findes en lang række produktivitetsværktøjer, som er designet til at automatisere alle dine manuelle og mindre presserende opgaver.
Implementer makroer eller scripts: Brug simpelthen makroer eller scripts, der automatiserer gentagne opgaver i de softwareprogrammer, du bruger. Det kan f.eks. være regneark eller databaser.
Brug integrationer: Brug platforme som Zapier til at forbinde dine værktøjer med hinanden, og på den måde kan du automatisere arbejdsgange på tværs af dine værktøjer.
Tip: Se vores guide til automatisering af arbejdspladsen for at forstå, hvordan du udfører denne proces.
8. Sæt grænser og sig nej
Det er vigtigt at sige nej til ikke-væsentlige opgaver, da det hjælper dig med at beskytte din tid og energi til de opgaver, der har brug for din opmærksomhed og betyder noget. For at kunne sige nej er det vigtigt at følge disse trin:
Vurder anmodningen: Når du får en anmodning om at udføre flere opgaver, skal du tage dig tid til at vurdere den. Vil det have en væsentlig indflydelse på din nuværende arbejdsbyrde? Har du relaterede opgaver, som kan håndteres sammen med den nye opgave? Vil den få dig til helt at miste fokus på dit nuværende arbejde?
Sig klart nej, og forklar hvorfor: Når du har indsamlet alle data om din arbejdsbyrde og indser, at du ikke har båndbredde til at påtage dig den nye opgave, skal du sige nej. Forklar også, hvorfor du ikke er i stand til at udføre denne opgave. Tjek et potentielt eksempel:
9. Minimering af distraktioner
Kontekstskift ødelægger din produktivitet. Vi fungerer altid ud fra en grundlæggende afvejning mellem produktivitet og responsivitet (hjernens responsivitet). Hvis du studerer datalogi, lærer du, at selv computere har brug for tid til at tilpasse sig. Vi er ikke computere, så vi har brug for endnu mere tid til at tilpasse os en ny opgave, en ny mental kontekst. Her er nogle måder at finde en balance mellem produktivitet og reaktionsevne på:
Den indlysende løsning er at minimere distraktioner: Skab et distraktionsfrit arbejdsområde, brug støjreducerende hovedtelefoner eller afspil baggrundsmusik for at lukke forstyrrende lyde ude.
Den mindre indlysende er gruppeafbrydelser. Inden for datalogi er dette koncept kendt som "interrupt coalescing". Det betyder grundlæggende, at i stedet for at håndtere tingene, når de opstår, med øjeblikkelig opmærksomhed, grupperer systemet disse afbrydelser sammen baseret på, hvor længe de har råd til at vente. Det er præcis, hvad du også kunne gøre.
10. selvmotivation
Du vil naturligvis nå nogle blindgyder, og al selvdisciplin eller forskellige teknikker til effektiv tidsstyring vil ikke bare virke. Så du skal bare arbejde med din motivation, den måde, du ser dit arbejde på, og, endnu vigtigere, den tid, du bruger på arbejdet. Måder at forbedre tidsstyringsevnerne på:
- Indstil belønninger for at udføre opgaver inden for en bestemt tidsramme, og mind dig selv om dine langsigtede mål for at bevare motivationen.
Undgå overspringshandlinger: Netop i de øjeblikke, hvor du ikke er motiveret, gør overspringshandlinger din samlede produktivitet endnu værre. Det kan være en vanskelig opgave, og det kan virke meget sjovere at deltage i personlige aktiviteter med dine familiemedlemmer, men du vil takke dig selv senere, hvis du bare fokuserer på dit arbejde.
Et automatisk værktøj som Timeular viser ubesværet, hvor meget tid du bruger på alle opgaver. Sagde vi, at det er drevet af AI? Ja, så der er ikke meget, du skal gøre. Det gør alt arbejdet for dig!
Konklusion
Giv dig selv mulighed for at udvikle et bedre forhold til tid og forbedre dine evner til tidsstyring. Alle eksemplerne og de forskellige teknikker, der er nævnt i artiklen, skal hjælpe dig med at få en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, uddelegere opgaver, prioritere det, der er vigtigt, og navigere mere smidigt gennem din to-do-liste.
Husk, at et tidsstyringsværktøj altid er den nemmeste og mindst tidskrævende måde at forbedre dine tidsstyringsevner på. Før du vælger dine værktøjer, skal du sørge for at forstå ulemperne ved elektronisk overvågning.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Effektiv tidsstyring har mange fordele og forbedrer den samlede produktivitet og dit velbefindende. Ved at prioritere opgaver og fordele tiden effektivt reducerer du dit stressniveau og undgår at skulle skynde dig i sidste øjeblik for at overholde deadlines. Resultatet af dit arbejde kan blive mere kvalitativt og frigøre tid til dine personlige aktiviteter og mål. Derudover fremmer bedre tidsstyring en følelse af succes, selvtillid og endda selvdisciplin. I sidste ende bidrager det til personlig og professionel succes.
Hvilke tidsstyringsværktøjer kan jeg bruge til at forbedre mine tidsstyringsevner?
Nogle af de værktøjer, du kan bruge, er digitale planlæggere, distraktionsblokkere eller AI-drevne tidssporere, der hjælper dig med regelmæssigt at gennemgå dine tidsstyringsvaner.