De bedste arbejdsvaner til at hacke din dag
Har du svært ved at finde din rytme på arbejdet? Glem de klichéagtige råd, du har hørt tusind gange, som at møde op til tiden eller have en dagsorden til møderne.
Du kommer til at dykke ned i det nyeste inden for arbejdsvaner, den slags, som ikke bare øger din produktivitet, men som forandrer hele din tilgang til dit arbejdsliv.
Det vigtigste at tage med:
- Du vil lære om ukonventionelle arbejdsvaner som interrupt coalescing, Tim Ferris' "Eat the frog"-metode, knockout-lister, der erstatter to-do-lister, og Yoga Nidra-mediation.
- Medarbejdere, der får feedback dagligt i stedet for årligt, er 3,6 gange mere tilbøjelige til at udføre fremragende arbejde(Gallup). Så er du åben over for feedback?
Hvad er arbejdsvaner?
Arbejdsvaner er rutiner og praksisser, der former, hvordan du griber din hverdag an. De omfatter adfærd, holdninger og strategier, som du anvender i dit arbejdsmiljø. Eksempler er, hvordan du strukturerer din tid, løser dine opgaver, interagerer med dine kolleger og endda styrer din energi og motivation.
Så alle disse valg og vaner bidrager til din overordnede produktivitet, effektivitet og arbejdsglæde eller det modsatte. De dårlige vaner, som vi alle til tider gør os skyldige i, er overspringshandlinger og kontekstskift eller multitasking, men lad os fokusere på gode vaner på arbejdspladsen fremover.
11 eksempler på effektive arbejdsvaner
1. Håndter tiden på en smart måde
Ifølge Zippiahar 82% af medarbejderne ikke et ordentligt tidsstyringssystem og tager sig bare af "det, der virker vigtigst på det pågældende tidspunkt". Det fører til, at medarbejderne føler, at de ikke har kontrol over deres arbejdsdag og andre forvirrende statistikker.
Når det handler om smart tidsstyring, er dagene med simple, grundlæggende to-do-lister forbi. Vi er kommet ind i en æra med automatisering og intelligent tidsstyring drevet af teknologi og datadrevet indsigt. Og selv om tiden virker uhåndgribelig, kan du tage kontrol over din tid med de rigtige vaner og værktøjer på plads. Lad os udforske nogle gode vaner på arbejdspladsen i forbindelse med tidsstyring:
- Brug tidsstyringsapps som f.eks. Timeular. MedTimeular er du i stand til at:
🎯 Spor din tid automatisk for at identificere præcis, hvor dine timer går hen;
🎯 Identificer mønstre og tendenser i din produktivitet, så du kan optimere din tidsplan;
🎯 Sæt tidsmål og påmindelser for at holde dig fokuseret og på sporet;
🎯 Analysér dine fremskridt, og tag datadrevne beslutninger om, hvordan du kan forbedre dine tidsforbrugsvaner.
Her er en rapport på Timeular , som viser alt det ovenstående:
Ud over apps til tids- og vanestyring er andre gode vaner i forbindelse med tidsstyring:
- Gennemfør tidsbegrænsning med dynamisk prioritering: Tildel specifikke tidsblokke til opgaver, men brug AI-drevne værktøjer til automatisk at justere din tidsplan baseret på prioritetsændringer i realtid og uventede begivenheder.
- Øv dig i at minimere "opmærksomhedsrester": Brug overgangsritualer mellem opgaver for at rydde din mentale cache, hvilket hjælper dig med at reducere den kognitive belastning fra opgaveskift.
- Brug øjeblikke med "mikroproduktivitet": Identificer og udnyt små tidslommer i løbet af dagen til hurtige opgaver med stor effekt eller læringsmuligheder.
Brug af en automatiseret tidsstyringsapp afslører dine tidsforbrugsvaner og hjælper dig med at organisere din tid bedre
2. Skab din perfekte arbejdsrutine
At lave en enkel, personlig rutine, der hjælper dig med at skifte gear fra "jeg er lige vågnet, og alt er sløret" til "jeg er klar til at tackle dagen", kan gøre en verden til forskel i din hverdag.
Giv din hjerne og krop signaler om, at det er tid til at fokusere. Denne rutine er ligesom en mental og fysisk opvarmning til din arbejdsdag.
Denne rutine kan se forskellig ud for alle, men her er et par ideer, som fungerer for mig:
- Bryg en lækker kop kaffe (eller te). Der er noget ved duften og ritualet med at lave din yndlingsmorgendrik, som kan hjælpe dig til at føle dig mere vågen, opmærksom og klar til at tage fat på dagen.
- Lav en playliste til "arbejdstilstand". Musik er ofte et stærkt værktøj til at sætte tonen og energien i vores arbejdsdag. Vælg sange, der hjælper dig med at føle dig fokuseret, motiveret og i zonen - uanset om det er klassisk musik, lo-fi beats eller dine yndlingsjams, der pumper dig op.
- Sæt dine intentioner for dagen. Gennemgå din to-do-liste, prioritér dine opgaver, og sæt mål for, hvad du vil opnå. En klar handlings- eller tidsstyringsplan kan hjælpe dig med at føle dig mere fokuseret og motiveret.
3. Spis frøen om morgenen
Du har måske hørt om Spis frøen-metodensom går ud på, at man simpelthen starter dagen med den sværeste opgave. På den måde undgår du at slæbe den med dig hele arbejdsdagen.
Takket være denne strategi undslipper du den tidsangst, der følger med overspringshandlinger, og du starter dagen på den rigtige måde. Det hjælper dig til at føle dig selvsikker, når du har taget fat på vanskelige opgaver som det første om morgenen, og du kan overvinde alle andre udfordringer, der dukker op på din to do-liste.
Et godt eksempel på en produktivitetsguru, der anvender denne enkle strategi, er bestsellerforfatteren Tim Ferriss. I sin bog "The 4-Hour Workweek" anbefaler Ferriss, at man identificerer sin vigtigste opgave (eller "MIT") hver dag og gennemfører den, før man går videre til mindre kritiske opgaver. Forfatteren siger, at det hjælper ham med at sætte en bedre følelsesmæssig tone for hele dagen. Selv når man udfører en lille opgave, får afslutningen af den Ferris til at sige til sig selv: "Hej kammerat, bare rolig, du har produceret noget i dag."
Så bare rolig, og begynd også at producere noget i dag. Men så tidligt på dagen som muligt!
4. Gruppér dine afbrydelser med omtanke
Ifølge de seneste statistikker om tidsstyring kan medarbejdere spare op til 40 timer om måneden ved at håndtere afbrydelser. Det forhindrer dem i at have bestemte tidsrammer til kun at fokusere på dybt arbejde, hvilket ville hjælpe med at løse vigtige og kognitivt krævende opgaver.
Hvad er løsningen? Anvend "interrupt coalescing", som, enkelt sagt, grupperer afbrydelser baseret på prioriteter. Lad mig præsentere dig for vores CTO's praktiske eksempel, og så vil jeg definere konceptet for dig:
"Som CTO og produktchef er det afgørende at kunne håndtere et bredt spektrum af opgaver. For at opretholde produktiviteten strukturerer jeg min dag med en fast rutine: Jeg bruger formiddagen til at arbejde fokuseret på højt prioriterede projekter og reserverer eftermiddagen til kommunikation og til at tage mig af presserende spørgsmål, når de opstår." Manuel Zoderer.
Med andre ord anvender vores CTO det samme system, som alle vores enheder fungerer efter: Når en computer får en kommando, vurderer den prioriteten og grupperer den i prioriterede batches baseret på dens ressourcer. Hvis prioriteten virker presserende, og computeren har ressourcerne til at håndtere den, gør den det. Ellers tilføjer den prioritet til en kø, som i vores CTO-eksempel reserverer eftermiddagene til kommunikation.
5. Sig oftere nej til arbejde
Selv om det ved første øjekast er kontraintuitivt, da ingen jobbeskrivelse ville inkludere det som en ønsket vane, er det en gavnlig og sund arbejdsvane at sige nej på arbejdet. Det hjælper dig med at opretholde en høj arbejdskvalitet og demonstrere gode lederskabs- og tidsstyringsevner. Du positionerer også dig selv som pålidelig, når du viser, at du vurderer din arbejdsbyrde realistisk.
De fleste af os har svært ved at sige nej i enhver sammenhæng, og slet ikke på arbejdspladsen, hvor vi forbinder en succesfuld karriere med altid at være til rådighed eller påtage os så mange projekter som muligt for at udvikle nye færdigheder.
Hvis du tøver med at sige nej, så husk, at et nej giver dig mulighed for at fokusere på dine vigtigste opgaver, levere arbejde af høj kvalitet og ikke sprede dig selv for meget. Du skaber også plads til muligheder, der kan hjælpe dig med at vokse og udvikle dig i din karriere. En anden fordel er, at du sætter sunde grænser for din tid, energi og ekspertise. Det holder balancen mellem arbejde og privatliv i skak og forhindrer udbrændthed og vrede.
Hvis det virker lettere sagt end gjort, er her en mulig måde at begrunde dit nej på:
Bemærk: Jeg har selv kæmpet med at sige nej til arbejde, så jeg undersøgte og anvendte en vindende ramme for at sige nej. Du kan finde den i denne omfattende guide: Sådan siger du nej på arbejdet [Rammer og 6 eksempler]
6. Vær åben for feedback, og tag godt imod den
Meningsfuld feedback fremmer præstationer; den hæmmer dem ikke. En Gallup-rapport viste, at der er 3,6 gange større sandsynlighed for, at medarbejdere udfører fremragende arbejde, hvis de får feedback fra deres ledere hver dag i stedet for hvert år.
Men feedback kan være skræmmende. Den kan skræmme dig væk og få dig til at føle dig værdiløs eller truet.
Selvfølgelig er afsenderen af beskeden ansvarlig for at give konstruktiv feedback og bruge gode kommunikationsevner. Men når denne del af kommunikationstransaktionen er afsluttet, ligger ansvaret i dine hænder. Du er ansvarlig for at styre dine følelser og forstå, at feedbacken ikke har noget med dig personligt at gøre, men kun er et instrument, der hjælper med at forbedre dit arbejde. Det ville være godt at have følgende i tankerne:
- Tag dig tid til at bearbejde. Det er okay at træde et skridt tilbage og reflektere over feedbacken, før du reagerer eller handler på den. Giv dig selv plads til at fordøje og overveje, hvad du har hørt/læst.
- Du skal ikke gå i forsvarsposition. Det er bare konstruktiv kritik, der hjælper dig med at arbejde med dine videnshuller.
- Stil opklarende spørgsmål. Hvis noget er uklart, eller du har brug for mere kontekst, skal du ikke være bange for at bede om flere oplysninger eller eksempler.
- Følg op og gennemfør. Hvis du får feedback, der kræver handling eller forandring, skal du lægge en plan og kommunikere dine intentioner. Vis, at du tager feedbacken alvorligt og er indstillet på at vokse.
7. Lav knockout-lister
Hvad er en knockout-liste, spørger du? Det er en nedbarberet to-do-liste, der udelukkende fokuserer på dine topprioriteter og must-do opgaver. Tænk på den som din personlige hitliste over ting, du absolut skal nå, inden dagen er omme. Nøglen til at få en knockout-liste til at fungere er at holde den kort og ufravigelig.
Ideen er, at du skal fokusere på maks. 3-5 punkter, og hvert punkt skal være en specifik, praktisk opgave, som du realistisk set kan gennemføre på en dag. Ved at prioritere dine vigtigste opgaver med stor effekt og udføre dem konsekvent, vil du gøre meningsfulde fremskridt med de projekter, der virkelig betyder noget.
Så hvis du vil prøve det, skal du følge denne proces:
- Brug 5 minutter i starten af hver dag på at skrive dine 3-5 must-do knock-out opgaver ned.
- Hold listen forrest og i centrum hele dagen, og gør det til din mission at krydse alle punkter af, før du holder op.
- Hvis du vil tage det til næste niveau, kan du anvende Marcus Lemonis ' (serieiværksætter) fejringsmetode: Lav papirflyvere ud af hvert opgavekort, og flyv dem væk, når du er færdig med dem. På den måde giver du dig selv et fysisk signal om, at din opgave er tjekket af.
Brug af en automatiseret tidsstyringsapp afslører dine tidsforbrugsvaner og hjælper dig med at organisere din tid bedre
8. Kommuniker effektivt
Kommunikation kan ofte være afgørende for din succes på jobbet. Det er en af de sunde arbejdsvaner, der kræver en konsekvent indsats og øvelse. Uanset om du samarbejder med kolleger, sælger til kunder eller leder et team, kan den måde, du deler information, ideer og feedback på, have stor indflydelse på din produktivitet, dine relationer og din samlede gennemslagskraft.
Det kræver konsekvent øvelse at udvikle gode arbejdsvaner, og kommunikation kræver grundig øvelse:
- Start med at øve dig i at lytte aktivt: Når du kommunikerer ansigt til ansigt med andre, skal du gøre det til en vane at give dem din fulde opmærksomhed og fokus. Læg distraktioner væk, få øjenkontakt og lyt for at forstå, ikke bare for at svare.
- Vær klar og kortfattet: Uanset om du skriver en e-mail, holder en præsentation eller har en samtale på tomandshånd, skal du forsøge at være så klar og kortfattet som muligt. Brug et enkelt sprog, undgå jargon eller akronymer, og kom hurtigt til sagen.
- Tilpas din kommunikationsstil til dit publikum: Forskellige mennesker og situationer kræver forskellige kommunikationsstile. Gør det til en vane at observere dit publikum og tilpasse din tilgang derefter - uanset om det betyder, at du skal være mere formel eller afslappet, mere detaljeret eller på højt niveau, mere selvsikker eller samarbejdsvillig.
Da kommunikation går begge veje, skal du regelmæssigt søge feedback fra andre på dine kommunikationsevner og din stil. Glem ikke også at være åben for konstruktiv feedback.
9. Organiser dit rum (fysisk og digitalt)
Når dit arbejdsområde er rodet og kaotisk, er det ikke bare en skændsel. Det er en produktivitetsdræber. Et rodet skrivebord, en overfyldt indbakke, et hav af tilfældige filer på skrivebordet ... alle disse ting kan gøre dig langsommere, distrahere dig og gøre det sværere at finde det, du har brug for, når du har brug for det.
Omvendt er det lettere at præstere på jobbet, når dit rum er organiseret og strømlinet. Alt, hvad du har brug for, er lige ved hånden, og du kan fokusere på opgaven uden at gå i stå i rodet.
Prøv denne proces for at arbejde med denne arbejdsvane:
- Start med en oprydning: Se grundigt på dit fysiske og digitale rum, og skil dig af med alt det, der ikke længere tjener dig. Smid de gamle papirer ud, slet de gamle filer, og afmeld de irrelevante nyhedsbreve.
- Skab et system, der fungerer for dig: Der findes ikke en tilgang til organisering, der passer til alle - det, der fungerer for din kollega, fungerer måske ikke for dig. Nøglen er at finde et system, der passer til dine naturlige tendenser og dit workflow. Måske betyder det, at du skal farvekode dine filer, bruge et bestemt sæt mapper til dine projekter eller investere i en smart labelmaskine.
- Gør det til en daglig vane: Som enhver god vane kræver organisering konsekvens og gentagelse. Gør det til en del af din daglige rutine at rydde op i dit rum, arkivere løse papirer og holde orden i dit digitale rum. Jo mere du gør det, jo mere automatisk bliver det.
10. Pas på din energi (og styr den)
Vi har alle prøvet det: Du har planlagt dit skema ned til mindste detalje, men når det er tid til at tage fat på det store projekt eller den komplekse opgave, vil din hjerne ikke samarbejde. Det skyldes, at produktivitet ikke kun handler om, hvor mange timer du bruger. Det handler om, hvor meget fokuseret energi af høj kvalitet du bringer til bordet.
Derfor kan positive arbejdsvaner som energistyring have stor indflydelse på dit arbejde. Prøv at fokusere på følgende:
- Start med at være opmærksom på dine naturlige rytmer og mønstre. Er du et morgenmenneske eller en natugle? Hvornår føler du dig mest kreativ, fokuseret eller energisk? Brug denne selvindsigt til at planlægge dine mest krævende opgaver til de tidspunkter, hvor du har mest energi, og gem det mere rutineprægede eller administrative arbejde til de tidspunkter, hvor din energi er lavere.
- Læg regelmæssige pauser og tid til fornyelse ind i løbet af dagen. Det kan betyde, at du går en hurtig tur udenfor, strækker ud ved skrivebordet eller bare lukker øjnene og tager et par dybe indåndinger. Ideen er at give din hjerne og krop den hvile og genopladning, de har brug for, for at kunne fungere optimalt.
Tip: Da jeg kæmpede med lav energi og ofte mistede fokus, lavede jeg en ti minutters Yoga Nidra-meditation. Det er ikke woo-woo, det lover jeg, og det er ikke yoga, selv om navnet kan være misvisende. Det er en 10-minutters meditation, der er understøttet af videnskaben. Den genopretter virkelig din energi, og kliniske studier har vist, at den er forbundet med positive fysiologiske ændringer.
11. Tag føringen i din læringsproces
Hvornår har du sidst følt dig virkelig energisk og inspireret på arbejdet? Sandsynligvis var det, da du lærte noget nyt, tog fat på et projekt, der udfordrede dine evner, eller samarbejdede med folk, der kom med nye perspektiver og ideer. Det er derfor, det er så vigtigt at gøre kontinuerlig læring og vækst til en uomgængelig del af din professionelle identitet.
Lad os udforske nogle måder at indarbejde denne arbejdsvane på:
- Sæt læringsmål for dig selv: Ligesom du sætter mål for dine arbejdsprojekter eller din fitnessrutine, skal du sætte specifikke, målbare arbejdsmål for din professionelle udvikling. Måske vil du gerne mestre et nyt softwareprogram, opnå en certificering inden for dit felt eller udvikle dine evner til at tale offentligt. Uanset hvad det er, så gør det til en prioritet, og hold dig selv ansvarlig.
🎯 Er du ikke sikker på, hvordan du sætter mål for forskellige tidsperioder? Se vores plan for kortsigtede og langsigtede mål.
- Søg nye udfordringer: Vent ikke på, at din chef eller din virksomhed giver dig nye projekter eller ansvarsområder. Vær proaktiv og opsøg dem selv. Meld dig frivilligt til en opgave, pitch den innovative idé, eller påtag dig en lederrolle i en professionel organisation. Jo mere du byder på dig selv, jo mere vil du vokse og have kontrol over dit professionelle omdømme og din vækst.
Konklusion
At indføre disse produktive arbejdsvaner handler ikke bare om at krydse flere felter af på din knockout-liste. Det handler om fundamentalt at ændre den måde, du griber dine daglige arbejdsvaner an på.
Fra at bruge produktivitetsværktøjer som Timeular til at mestre kunsten at sige "nej" - hver vane er et springbræt til en mere produktiv, afbalanceret og tilfredsstillende karriere. Husk, at målet ikke er at arbejde hårdere, men at arbejde smartere.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Hvordan viser du gode arbejdsvaner?
Du udviser gode arbejdsvaner ved effektivt at styre din tid og prioritere opgaverne fornuftigt, f.eks. ved at tage fat på hårdt arbejde tidligt på dagen. Du opretholder et organiseret arbejdsområde, er åben over for feedback og søger konsekvent muligheder for at lære og forbedre dig.
Hvorfor er vaner vigtige på arbejdspladsen?
Arbejdsvaner er afgørende, fordi de former din daglige adfærd og i høj grad påvirker din produktivitet, effektivitet og overordnede jobpræstation. Gode arbejdsvaner, som f.eks. effektiv tidsstyring, strategisk opgaveprioritering og løbende læring, øger det individuelle output, bidrager til et mere positivt arbejdsmiljø og fremmer langsigtet karrierevækst og -tilfredshed.
Hvordan har jeg forbedret mine arbejdsvaner?
Du vil vide, at du har forbedret dine arbejdsvaner, når du anvender smarte tidsstyringsstrategier og har kontrol over din tid. Du vil også føle dig produktiv og have det godt med din arbejdsindsats, og du vil få øget fokus og effektivitet.